Den danske forening trondheim

Om os

Det er dejligt at have dansk tilknytning i Trondheim - to kulturer som komplementerer hinanden så godt og som har så mange rødder til fælles. Det er denne synergi som foreningen ønsker at dyrke på en hyggelig og uhøjtidelig måde.

I tillæg til de faste arrangementer som fastelavn, grundlovsdag og julefrokost, mødes vi ind i mellem til andre aktiviteter som rundvisninger, bowling eller en kaffesnak.

Har du lyst til at møde andre danskere i Trondheim eller at møde andre norske med dansk tilknytning er du velkommen som medlem.

Medlemskab koster:

Kr. 250,- pr. år for familiemedlemskab (2 voksne samt hjemmeboende børn)
Kr. 150-, pr. år for enkeltmedlemskab (1 voksen)

Historie  

DANA - Den Danske Forening i Trondheim blev oprettet i 1901 med det formål, at skabe en forening hvor landsmænd kunne mødes på en selvskabelig måde, med den hygge og glæde som dette bragte med sig. Omkring århunderedeskiftet var det almindeligt at unge håndværkersvende rejste til udlandet for at forbedre og udvikle sig i sit fag. Til Trondheim kom der en del danske håndværkere, og deres tilstedeværelse og engagement er i dag årsagen til, at den danske forening fortsat eksisterer - over 100 år efter den blev grundlagt. Det var direktør Martin Carstens og murer N. Danielsen som grundlagde foreningen og indkaldte til det første møde en januar dag i år 1901.

I begyndelsen var Dansk forening en mandeforening, men ved festlige sammenkomster blev hustruerne selvfølgelig inviteret med. De havde da også dannet sin egen klub, som blandt andet arrangerede juletræsfester for børnene. Foreningen bestod af mange festglade danskere, og overdådige fester satte sit præg på sammenkomsterne. Her kan nævnes de årlige mortensgåsfester med udnævnelse af medlemmer til Gåseordenen Rap-Rap.

1 marts 1901 blev verkmester Chr. Andersen valgt som formand, trikotagefabrikant Jacob Madsen som kasserer, og som sekretær blev valgt N. Danielsen. 
Det var selvskabelighed på ægte dansk grundlag som var foreningens vigtigste aktivitet. Man fejrede alt fra Store Bededags aften med varme hveder til 100 året for slaget på Københavns Red med lovprisning af de danske helte som ofrede deres liv og blod for folkeretten. 

I dag er foreningen fortsat optaget af at holde traditioner som grundlovsfester, julefrokoster og fastelavnfester ved lige. De danner fortsat en hyggelig ramme for samvær og selvskabelighed i god dansk stil og er med til at bringe et "lille stykke Danmark" ind i vores hverdag. Men det er klart at foreningens arrangementer ikke længere har samme betydning for medlemmerne som de havde tidligere. Hvor sidste nyt om Danmark før blev udvekslet gennem blandt andet medlemsmøderne. Har vi i dag gennem internet og tv større mulighed for som enkelperson at holde os opdateret om dette. Mange har givetvis ikke det samme lyst for at være medlem i en forening i dag som før i tiden. Men når det er sagt. Mener vi i DANA at vores traditionsbundne forening er værd at fastholde og udvikle i takt med tiden. Vi prøver derfor at holde os opdateret på nye danske arrangementer og annonsere dem her på siden. 

I 2015 var der foreningen tilmeldt 16 enkelte og 30 familiemedlemskaber.